Gud har hørt min bøn

Mine underboer flytter!

Farvel drenge, farvel surround sound, farvel løvebrøl, og tarzanhyl. FARVEL.

Goddag....?

Kære Gud, den/det, han eller hun. Når nu det lader til at du lytter.

Lad det være en gammel stum og døv dame som flytter ind. Lad hende elske stilhed og giv hende lyst til, at bage kager til mig i tide og utide. Evt. også fylde køleskabet op når det trænger. Nej, ikke evt. Hun skal bare gøre det. Færdig!

For sjov skyld må hun godt kunne spå........Bare det ikke bliver for weird. Du ved. Med pastelfarver, turban og krystaller....så igen. Det ku' sgu være underholdende...og praktisk....men så skal hun jo kunne tale og høre hvad jeg har at sige...? nej nu bliver det sgu for indviklet..................Ok. Hør her. Hvis det virkelig skal være... Så lad det være the love of my life...

PS.
Bare så vi er enige. Den gamle dame skal IKKE være the love of my life...
Jeg stoler på dig!

MADPLANEN SOM GØR MIG LYKKELIG

Hvem havde lige lavet en hemmelig aftale om, at jeg ikke skulle have lov til, at sove i går?!?!?!

Er der måske nogen af jer der kan falde i søvn med kolde fødder? Altså virkelig kolde fødder! Fem par strømper, to dyner og et uldtæppe, var slet ikke nok....

- Kære fødder giv mig nu lov til at sove!
Ja, jeg taler med mig selv. Og skændtes....
- Lad mig nu sove for helvede. I ved godt, at jeg er alt for træt til, at leve i dag!

Da søvnen endelig vandt terræn, begyndte min mave at rumle. Sådan en virkelig insisterende rumlen! Min mave og jeg sloges i en lille time, indtil jeg overgav mig og stod ud af sengen. Jeg fandt intet tilfredsstillende i køleskabet (hvad havde jeg lige regnet med?!). I stedet fandt jeg en blok, en blyant og gik tilbage i seng. Og så begyndte mit drømmescenarie. Jeg fantaserede om alt det mad jeg havde lyst til, hvis penge og mave ikke var en hindring.

Det var ikke lige så let som jeg havde troet. Jeg skulle jo pludselig til at skære ind til benet. Fokusere. Men i takt med, at min drømmemadplan kom til verden, blev jeg mere og mere vågen og pludselig opdagede jeg, at lysten til dagen, var kommet tilbage. Og varmen.

Her er så madplanen som gør mig lykkelig.
Alt skal være økologisk, sådan er det bare. Gider ikke, at gå på kompromis!

MANDAG - JAPAN (Et godt valg - efter en tung søndag.)
Alt det sushi jeg kan spise tak! Nigiri, Uramaki og Futomaki. Maguro tataki, samt tangsalat og edamame bønner.
Til dessert. Creme Brûlee. I små runde skåle, med hver sin smag. (jeg er kvik nok til at vide, at sidstnævnte ikke er fra Japan).

TIRSDAG - ITALIEN (Mama Mia det bliver svært det her.)
Antipasti - Fyr løs. Jeg er åben! Pølser, skinker, fisk, oste, svampe, oliven, salater med og uden pasta. PS. Husk Carpaccioen!
Secondo - En masse pastaretter! Jeg er vild med Vitello Tonnato, så det SKAL med. Og ja, jeg tør godt skrive pizza, for i Italien, er dét noget helt andet end herhjemme!
Dessert - Kager! Herunder Tiramisu. Har aldrig smagt en cannoli. Det kommer jeg til! Så skal jeg selvfølgelig have is! Og jordbær og til sidst, en cappuccino.

ONSDAG - INDIEN

Naan. Brød i almindelighed. Kylling, lam, fisk og grøntsager. Kokos, karry, mynte, chili, pickles, chutney, raita, samosa,  masala, korma. You name it - i'll eat it. Til dessert. Creme Brûlee. Any questions?

TORSDAG - FRANKRIG
Der må gerne være crossainter, crêpes og tartar, involveret. Derefter tror jeg bare, jeg vil kaste mig ud i en hel masse vin...og ost. Og så vil jeg lade resten være op til kokken selv.
Jeg takker dog nej til frølår og snegle. Nå jo, og den der likør hvor en halvgammel snog/slange lå og tog giftbad. Det fik jeg i Paris engang. Sådan noget er altså ikke lige mig. Pardonnez-moi! Jeg er ikke ude på at fornærme nogen!


FREDAG - MARROKO
Har virkelig ikke tjek på det køkken. Men godt smager det!

Vi er ude i noget med dadler svøbt i bacon, cous cous, taboulah, taginerettter, kikærter, auberginer, mandler og sådan. Og så er jeg frisk på at smage deres super, søde desserter. Baklava er et must, selv om jeg er usikker på, om det stammer fra Marokko. Men jeg kan li' det - Det er 100. Så stik mig noget sukkerlage!!!

LØRDAG - JAPAN
Jeg er ellers ikke så meget til gentagelser, men man skal være et svin, hvis man ikke gider en omgang til. Det er mig der bestemmer!

SØNDAG - USA
Burger. I flere varianter. Pomfritter og milkshake - Det hele skal laves af Jamie Oliver. Fordi jeg engang så ham lave en burger, jeg har drømt om siden.
Kan altid spise en Creme Brûlee til ..... Det er kærlighed. En sød, velkommen gentagelse!

Ugen efter vil jeg afprøve andre kontinenter. Afrika, for eksempel. Jeps, har været forbi Marokko. Nu tænker jeg på Etiopien, Kenya og sådan. Kender, som sagt, ikke nok til det køkken. Til gengæld ved jeg, at næste søndag står på Bøf bearnaise!

Jeg gider ikke dagen og dagen gider ikke mig

Allerede inden jeg vågnede, mærkede jeg, at jeg ikke gad stå op.

Dagen er som én stor, tung dyne der ikke vil slippe.

Uden farver, uden vame, uden lyst og uden udsigt til noget som helst.

Jeg gav det et forsøg. Jeg stod op.

- Der skal bare hul på dagen Leise. Det skal nok gå. Sæt dig noget for, og du har noget at tage dig til. Lav en plan for dagen og dagen laver sig selv. Der er altid noget at stå op til.....................?

Jeg slog min lilletå, da jeg stod ud af sengen, hældte ymer i kaffen og da jeg endelig havde brugt mine sidste kræfter på, at lave endnu en kop kaffe, hældte jeg det ud i sofaen.

Jeg gider ikke dagen og dagen gider ikke mig. Vi misforstår hinanden.

Jeg går i seng og sover det hele væk.

Godnat.

Alting går galt, hele tiden, altid.

Er ked af det......

Kan ikke sætte en finger på hvad det er, andet end det føles som en helt massse ting samlet på en gang.

P, min far, Bine, min sagbehandler...mig.

1 ting af gangen.

Der er tomt efter/uden P........
Har ventet på en eller anden reaktion. At han ville banke min dør ned eller smadrer mine vinduer, som tak for det stunt med Natalie. Et eller andet. Men der har ingenting været.
___________________________________________________________________

Så inviterede jeg Bine hjem til middag i lørdags.
Min plan var at hygge. Du ved. Lige mødes efter det telefoncrap hun gav mig og efterfølgende silence treat. Jeg savner en veninde man kan tale rigtigt med. Lige ud af posen. Ikke så meget fnidder fnadder og ligegyldigt ingenting. Jeg savner det mellem os!
Men da Bine kom, var hun allerede halvsnalret....Så der stod jeg med mine 3 retter. Og ja, jeg havde sgu brugt tid, penge og kærlighed på det.

Surprise. Vi endte i byen. Og det personlige venindesnak, hun valgte at dele med mig var, at hun havde haft sex med "min" teddybjørn.... den aften, efter jeg var gået. Kun iført teddyhoved....Altså ham, ikke hende. Det kunne have været sjovt at høre om ....hvis man var i humør til det.....
___________________________________________________________________

Så ringede jeg til min far. Noget jeg må holde op med.
Det er officielt. Vi kan ikke kommunikere. Han forvirrer mig. Det er som om vi taler uden om, eller forbi hinanden. Når jeg siger noget i øst, svarer han i vest. Jeg har gennemtænkt vores samtaler 100 gang inde i mit hoved, men jeg kan ikke finde sammenhæng.
Jeg har det som om, han skyder alle de ting ned, jeg kommer med. Så jeg giver op. Jeg stopper, fordi jeg føler, han hiver i håndbremsen. Skåret ud i pap. JEG FØLER MIG IKKE MØDT!   
_________________________________________________________________


Min sagbehandler ringede i dag. Min dagpenge periode udløber snart.
- Så vi skal have fundet noget til dig, hurtigt. Vi kan jo ikke have dig hængede i systemet. Det er du alt for ung til.....Du må tage hvad du kan få Leise. Ikke være så kræsen, tror det var det ord, hun valgte at bruge.


Min sagbehandler har et falskt smil. Hun er afstandstagende venlig, indtil hun bliver irriteret. Og når hun stiller spørgsmål, lader hun mig aldrig tale færdi. Hun har travlt, meget travlt. Hun skal jo have folk i arbejde!


Ja jeg må tage hvad jeg kan få. Hvad fanden er det jeg skal tage, som jeg kan få!?? Og jeg er ikke kræsen. Jeg er blot en pige, der gerne vil kunne leve af det, jeg er god til og som jeg elsker. For min egen skyld og for alle andres. For det er dér alle mine ressourcer ligger. (ja, fandme! - et stort og up to date ord!). Jeg ville give mig selv 500% når jeg laver noget, jeg godt kan lide. Det er ikke noget jeg tænker over. Det er noget der bare sker. Og JA! Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det er svært. Men jeg prøver. Jeg gør et forsøg! 


Jeg kan allerede se hende vende det hvide ud af øjnene. 
-Det er noget forkælet pjat. Sådan fungerer det ikke. 
Nej, men giv mig i det mindste et forsøg, inden du skyder mig ned...ligesom min far. Jeg er ikke doven. Jeg har skrevet 30.000 jobansøgninger. Jeg har været på alle jeres aktiveringskomigangslåtidenihjelkurser. Fortæl mig hvad jeg skal gøre!

Hun begyndte, at tale om vikarjobs. I en vuggestue... lige som sidste gang jeg havde et job. Det er ok. Det er ok.....Hvis de bare gider, at sige ja og ikke forventer, jeg vil passe spædbørn de næste 30 år af mit liv. Jeg kan jo knap nok passe på mig selv. 

ÅÅÅÅÅÅH. Jeg vil noget mere! Og nej, jeg dømmer ikke. Jeg vil bare ikke være pædagog eller vikar. Jeg dør mand!......Men jeg må tage hvad jeg kan få. Når jeg er på min alder, ikke har taget en uddannelse og bla. bla. bla. 


Ingen gider en tudemarie, så tag en tudekiks! 


Er jeg offer nu?  Mmmmmmmmmmmm.... Jeg er i hvert fald ked af det.

VALENTINSHÆVNEREN!

Eftertanker.
Jeg er et ondt menneske. Jeg har ondt i samvittigheden......Men det burde jeg ikke... vel? Han var selv uden om det. Han inviterede jo en ud, han aldrig havde mødt før. Hvad har han tænkt sig!?! Bryllup?!?!? Det så sgu sådan ud!

Så hvad?!

Så jeg og Natalie sagde jatak og han havde bestilt bord på Römer, ved åen (intet nyt dér). Det nye var, at jeg aldrig har tænkt på det, som et genialt sted. Rent udkigspost mæssigt.

Så så man lige mig, iført ninjakostume. Sort i sort, med sort på. Og ja, en kikkert. Sådan en man bruger når man er i teatret. (Du skal nok få den tilbage igen far) I øvrigt...bare som en reminder. Så har man kun det sjov, man selv laver.

Så der sad han...og ventede og ventede. Mens han rettede på sit mørkekgrå suit, med aftalte, lyserøde blomst i brystlommen og tjekkede klokken igen og igen hehehehe. Med slikhår, et nervøst smil på læben og nytrimmet gedeskæg. Det sidste klæder dig i øvrigt ikke. Desuden har du taget på, (hvilket jo ikke helt kan passe, eftersom du har fortalt Natalie, at crossfit og styrketræning er din store lidenskab...Nååå jo...MED MINDRE DET ER NOGET DU HAR FUNDET PÅ!!!

Jo senere det blev, jo mere latterlig, lille og forladt så du ud. Alle andre på Römer var par, der havde valgt at fejre deres kærlighed SAMMEN MED DIG P! Og netop dét gjorde, at scenen var perfekt. (vil liiige minde jer om, at det var ham der havde valgt valentinsdag!? Ikke mig. Ham!)

PS.
Fik i øvrigt ondt i øjnene af at se på alle de der romantiske kærlighedsmennesker. Jeg er da ligeglad med Valentinsdag! Det er bare noget romantisk pis som amerikanerene har fundet på, så de kan tjene flere penge.....? Er det ikke? Det kan da ikke være med en peaceagtig bagtanke der handler om kærlighed kan det!? Aaaaj!........ Anyhu.... HADER DET! UANSET HVAD HAM VALENTIN ER UDE PÅ!

FØR PS.
Jeg gik hjem inden P gjorde, satte mig ved min computer, loggede ind på hans profil og skrev:

Var forbi Römer.
Så dig.
Tænder ikke på dig.

Derefter gik jeg ind på Natalies profil og ændrede alle de krav om hvordan hendes drømmefyr skal se ud. Og intet, absolut INTET, kom i nærheden af P.

Har siden haft en sang på replay, som jeg eeeelsker og som jeg kun spiller ved helt specielle lejligheder. Og ja, måske er det bizart. Og HVA SÅ!

Kender ikke meget til Lone Kellermann, men hendes stemme har så meget POSITIV MATRONE POWER og får mig til, at føle mig som en VELLYKKET, OVERGLAD og OVERPOSITIV MATRONE/DIVA med POWER.

Det må vel betyde.... at samvittigheden er væk... MUUUUUHAHAHAHAHAHADYYYYB indåndning....Åh åh ÅÅÅÅÅÅÅÅÅH, åh Luigi. Se Venedig og DØØØØØØØØØ.

Ext. Gerningstedet, højlys dag.

Forfulgt af en teddybjørn lørdag. Smilet stift søndag. I dilemma mandag.

Jeg har så mange ting at fortælle. Jeg kan næsten ikke bære det. Jeg er helt speedet. Der er så meget der gerne vil ud. Så mange detaljer af alting.
Weekenden har været spækket med al verdens finuerligheder - Crazy stuff - Jeg har for eksempel mødt en bamse. Altså en levende teddybjørn! I menneske størrelse!! Vedkommende i bamsen var ikke til sin egen polterabend eller til fastelavn (tror jeg), ej heller undsluppet fra psykiatrisk (ej heller...det lød godt nok gammeldags)....... Måske vár vedkommende undsluppet, jeg ved det virkelig ikke. Det var i hvert fald meget mystisk, en smule grænseoverskridende og lidt sjovt på samme tid. (trækker lige vejret og venter med at fortælle historien til, lige om lidt)

Tænk at tre dage kan have så meget indhold!?

I dag.
Bliver først nødt til at fortælle, at P har spurgt om vi skulle mødes...undskyld, P har spurgt Natalie om de skulle mødes....I morgen....På valentinsdag!!!! Det er sgu da for kinky.
Alligevel forløber alt jo efter planen, så jeg burde jo ikke have det sådan. Jeg burde sidde og klappe i mine små hænder og gnække ondt....Jeg syntes bare det er ekstra ondt...Lidt ligesom hvis man bestiller en pizza med ekstra sardiner og gorgonzola (De hører nu lyden af opkast)......... Og så på valentinsdag......!
Jeg må tænke og fundere og vende alting, før Natalie og jeg, siger ja tak. Jeg ville ønske, jeg havde nogen der kunne tage stilling for mig. Det kommmer liiiiige lidt for tæt på. Er der nogen derude som vil tage beslutningen for mig? Måske jeg lige skulle indvie jer i min plan, så I ved hvad F jeg taler om....Ik?

Er det for ondt at dumpe en fyr på Valentinsdag? Altså hmmmm, jeg prøver lige igen. Er det for ondt, at Natalie, som ikke eksisterer i virkeligheden, dumper sin date på Valentinsdag, efter at P har dumpet mig noget så grusomt....???? Hvad fanden har jeg gang i?!???

De er blevet så tætte. P og Natalie. Det gør helt ondt. Så åben var han aldrig over for mig og så er han det over for en person han aldrig har mødt i virkeligheden...?! Han vil for eksempel gerne have børn. Tre for at være helt nøjagtig... Han kunne godt tænke sig, at bo i udlandet, og han var helt med på, at det blev Paris, da Natalie sagde, at hun altid havde drømt om at bo der....De har har delt madopskrifter, babynavne og hinandens parfumemærker...!?!?! Så nu går han rundt med hendes parfume på.
- Det er ligesom at have dig i nærheden hele tiden, siger han.
SYGT!
Hvis/Når Natalie siger ja til invitationen, har P allerede bestilt bord (siden hvornår er du blevet så romantisk?!?!?). Det eneste Natalie skal er....at møde op....
Og ja! Jeg er jaloux!

Lørdag
Bines far har i mange år arbejdet i reklamebranchen, men for nogle år siden stoppede han pludselig og kastede sig over malingen. Så nu maler han billeder. I lørdags holdt han så en fernisering, et eller andet skummelt sted i Brabrand og ja, vi var selvfølgelig inviteret. Det er ikke særlig tit jeg ser og hører om Bines far. Jeg har sammenlagt nok set ham 10 gange og de gange, har han siddet på sit kontor og arbejdet. Altid med et rør klisteret til øret, en smøg i kæften eller en øl i hånden. Og jeg har altid tænkt, at han endten ville dø af stress, røgforgiftning eller druk. Måske var det derfor han stoppede med sit arbejde....? På samme tidspunkt stoppede min far og ham også med at være venner, eller kammerater, er nok et bedre ord.
Nå men. Bine og jeg troppede op ved en 21 tiden og på det tidspunkt havde ferniseringen udvilket sig til en mindre fest. Der var i hvert fald proppet med mennesker, røg, snak, musik og abstrakte billeder, med navne som "mand uden låg", "kvinde kend din vulva" og "onsdage med Dan" ect.

Bines far var kærlig og kælende. Lidt for meget og lidt for fuld. Han var stolt og Bine var glad på hans vegne. Hun gik i hvert fald direkte op i baren for at fejre det og for, at gøre en lang historie kort og get to the point, så havde jeg lige været på toilettet og var på vej tilbage til baren, da jeg ser Bine stå og råsnave på en fyr, der kunne have været hendes far (det var det ikke!). Jeg stopper op, for jeg føler ikke lige, jeg kan gå hen og, du ved....være. Såååå jeg står lidt og betragter forsamlingen og der er det jeg ser...det er nærmest som på film. Et omrids af en meget stor person, først lidt sløret pga. røgen, derefter helt skarpt, da personen nu er trådt ud af røgen. Det store menneske, er ikke et menneske ala Dirch Passer size. Det er en teddybjørn!... OG teddybjørnen er på vej i min retning. Min første tanke er, at vedkommende skal på toilettet og derfor går jeg et skridt til siden, så bjørnen kan komme forbi. MEN... Teddy skal ikke på toilettet. Teddy har åbenbart set sig lun på mig. Den stiller sig i hvert fald op foran mig og begynder at vinke og.... danse....!?!?!? En meget akavet situation og en lille smule CRAAAAZYYYY! Jeg aner ikke om jeg skal vinke tilbage eller begynde at danse. Er paf. Slet ikke fuld nok til at håndtere en situation som denne. Næste tanke! Teddy kan kun være en jeg kender. Men da jeg ikke er så vandt til, at have en samtale med en teddybjørn i menneskestørrelse og i øvrigt ingenting kan høre pga. musikken, opgiver jeg, før jeg er begyndt........ Og så går jeg. Skal bare væk fra Teddybjørnen. MEN. Teddy følger efter. Hvilket betyder, at hver gang jeg stopper og vender mig om, så står der en teddybjørn og vrikker med numsen, vinker og er nu også begyndt, at hive sig fabrilsk i sit hoved.
Alle er fulde, Bine har fundet sit livs one night stand og jeg.......................JEG BLIVER FORFULGT AF EN TEDDYBJØRN!?!
I fem minutter, hvor jeg vader fra det ene hjørne til det andet, i håb om at ryste Teddy af mig, er jeg nu blevet så paranoid, at jeg ender med at flygte. Ud i natten. Uden at sige farvel. Og helt uden teddybjørn.


SØNDAG
Fatter mig i korthed.
Søndag vågner jeg op og tænker at det kunne være hyggeligt at se min far..... Optimist! Stopper ved bageren og køber fars yndlings. Othellosnask. Er jeg ikke en god datter? Jo. Lige en til at få ondt af. Tak!

Lillian og far er synkrone i alt hvad de laver. En anden måde at sige: RØV KEDELIGE og en lille smule uhyggelige. Vi befinder os i Risskov, kæmpe villa, ned til vandet. Nej, her er jeg ikke vokset op. Min mor har taget sig af den afdeling.

Lillian er ikke min mor. Lillian er en dukke. Hun smiler altid og alting er altid så dejligt altid. Fik jeg sagt ALTID, HELE TIDEN, ALTID!?! Hun forguder min far. Og sådan har det ALTID været. Min far er advokat. Lilllian VAR hans sekretær. Ja. Den er hørt før. Og nej. Min far var ikke utro. Mine forældre var dygtige nok til selv at fucke deres forhold op, syv år efter jeg kom til verden. Tænk de holdt hinanden ud i 7 år! Det eneste jeg husker, er skænderierne, men det gider jeg ikke at belæmrer jer med. Det bliver sgu bare for trist.

Min far skal ikke røre en finger. Lillian gør alt. Så der sidder han. I sin store stue, og drikker luksuskaffe lavet på sin italienske kaffemaskine, med sin overforkælede mops, Mozart, ved sine fødder. I stilhed. Min far elsker stilhed. Og den eneste der får lov til at blande sig i den samtale, er Mozart. Den lyder så til gengæld som et menneske, der har fået noget galt i halsen konstant. Men min far tilgiver og accepterer, for Mops og min far, er som far og søn. De elsker hinanden til døden dem skiller. Og den eneste der kan se, at de er hinandens klon, er mig.

Nå ja Korthed. Sorry!

(min fars replik)
-Har du fået søgt noget arbejde? Har du fundet ud af om filmskolen søger nye elever? Peters datter kom jo ind på teaterskolen sidste år og hun havde forsøgt seks gange før det lykkedes! Har du undersøgt andre muligheder? Hvorfor har du ikke det, det og det? Hva? Hva? Hva?

Jeg kan høre mig selv komme med en masse akavede og energiforladte forklaringer til et svar der bare burde være NEJ. I stedet bliver jeg sur og ked af det og efter alt for meget stilhed, alt for vammel Othellolagkage og alt for mange stive smil, fra os alle sammen, ville jeg ønske, jeg bare var blevet hjemme i min seng og sovet søndag væk!
Men jeg ved jo godt at min far ikke mener noget ondt med det (hvor voksent...). Det er bare som om de der spørgsmål ikke hjælper mig. De rammer en nerve af dårlig samvittighed. For ja. Alle de spørgsmål du stiller, stiller jeg også mig selv! Og hvorfor er det jeg ingenting gør?!?!?!
Det er som om jeg ikke kan. Som om jeg er gået i stå. Som om jeg skal have hjælp. Op på hesten igen, sige han. Jeg er træt af at få afslag far. Træt af at søge ind på den ene skole efter den anden og få afslag om og om  og om igen. Halllooooo hvad skal jeg gøre? Jeg er ikke Peters datter. Jeg er din datter!

Og så havde jeg ondt af mig selv resten af søndagen og det gjorde det ikke bedre, at Bine ringede og skældte mig ud, fordi jeg "BARE VAR SKREDET OG DET KUNNE JEG DA FANDME IKKE VÆRE BEKENDT"!!!
Heldigvis havde Stingestregen (en anden blogger), lagt en rigtig sød kommentar for nogle dage siden, og den fik jeg lige læst et par gange. TAK STINE. Det hjalp....

Nu er det mandag og jeg er ok. Næste projekt er som sagt SKAL, SKAL IKKE, VALENTINS DATE, DUMPING!

Flere penge og en spændetrøje tak!

De fleste bøger og film handler altid om, at hovedpersonen rejser. Han/hun er på en mission. Bevidst eller ubevidst. For at finde lykken, eventyret, kærligheden, sig selv ect.

Måske er der bare mig. Det er dét jeg ser og ligger mærke til. Fordi jeg har lyst til at rejse, komme væk, flygte!  Befinde mig et sted hvor solen altid skinner. Hvor der sker noget! Hvor P ikke er så fandens tæt på! Hvor jeg får brugt mig selv og kan bruges...bla. bla. blazzzzzzzzzzzzzz

Men jeg vælger at blive, fordi jeg, dybt inde et sted, tror på, at den impuls kommer når jeg ikke har det godt.

Hvis jeg endelig tog afsted ville det være ligesom at flygte fra mig selv. Og det er jo dét som i bund og grund forårsager ulykkeligheden.....ik?

Så jeg bliver i min to værelses med minus på kontoen, på termometeret, på venner, på mad, på kærligheden og på mig selv Jeg tager kampen op, ser dæmonerne i øjnene, rider stormen af og tøjler min impuls. 

I øvrigt har jeg heller ikke råd til at tage nogen steder. 


PS
Hvor højt og hvor længe har man lov til at råbe før man bliver "hentet"? Måske jeg skulle prøve. En tur på psyk er vel også en form for rejse......!?

Tanker på snor og et øjebliks klarsyn af noget der gav mening.

Inden i svæver det forbi mig i en hastighed af stormstyrke. En evig strøm af finurlige tanker, iført vinger og svømmefødder. JEG VIL SKABE. En krampagtig erkendelse har taget mig til fange. Jeg vil berøre og forstumme. Ja!

Tankerne skal bare fanges i mit evigt bryggende sind. De skal vikles ud og sættes i system. Uden komplikationer tak. Og helst hurtigt, så jeg ikke keder mig. Men også gerne, så jeg selv kan følge med ik!

Det er dér det hele går galt og det bremser kontinuiteten. Jeg er er godt klar over det.

Mine svømmende flyveture skal begrænses, tæmmes, læres bedre at kende. Noget i den dur. Jeg skal lade mig fange ind og foldes ud. Af hvem?.....mig selv. Af mig selv! Igen?

Ingen kan komme tættere på.

Men er det så ikke, at det bare starter forfra? SUK. Måske skal jeg bare blive lidt mere voksen?

For sent

Mit ansigt afslører ikke hvordan jeg har det inden i. Jeg kan smile til mit eget spejlbillede, men ingenting ændrer sig. Så jeg lader være med at smile. Jeg har ikke lyst. Punktum.

Det er en sort dag i dag. Hvorfor den har udviklet sig sådan, ved jeg egentlig ikke. Jeg har intet gjort for at fremprovokere den.  
Det er en følelse jeg bliver grebet af tit. Det er ked af det hed og dét at være følelseløs og rastløs på samme tid. Det er noget med, at jeg føler, jeg skal nå en masse ting, før det er for sent. At jeg skal skynde mig et sted hen, et bestemt sted. Men det sted er ikke defineret. Det er ikke færdiggjort. Det ér bare... Og så får jeg fornemmelsen af, at jeg vil føle mig fyldt og lykkelig når jeg er kommet det sted hen....Men hvad det er, der lige præcis får den følelse igang, aner jeg ikke.... Stilstand måske? At føle sig ubrugelig? Bagud.

Jeg syntes i hvert fald hele tiden, jeg er bagefter. Jeg burde have nået et eller andet, ha' taget en uddannelse, specialiseret mig til et eller andet. Have færdiggjort noget. Skrevet en bog, en digtsamling, ha' et job, I don't know, et eller andet!!! Og så burde jeg ha’ en fast kæreste og tænke på at få børn...bare være der omkring i mit liv....nu. Eller omvendt. Ha' en cocktail i den ene hånd og en fyr i den anden, mens jeg sidder rundt om et bål med alle mine venner og har det... sjovt. De fleste på min alder ser ud som de har gang i den. På den ene eller anden måde. Og så sidder jeg her...
Nu har jeg fået min egen lejlighed og jeg burde føle mig voksen. Et stempel der passer til min alder, men jeg føler mig slet ikke noget som helst, heller ikke glad. Jeg er mere, ligeglad. Jeg skulle jo bare væk fra det kollektiv, væk fra mine forældre, væk. Hvorfor? Fordi jeg skal nå noget før det er for sent......for sent til hvad Leise???!


Fake it till you make it. Det har jeg hørt en aller anden sige engang. Jeg kan ikke engang fake mit eget smil....